Salgsassistent - studiejob i Kitchen Living Dining - Ringsted
F&H Group A/S
Salgsassistent - studiejob i Kitchen Living Dining - Ringsted
F&H Group A/S

Kitchen Living Dining i Ringsted Outlet Center - studiejob

Ønsker du et studiejob, og brænder du for salg og god service? Så skal du læse videre.


I vores Kitchen Living Dining butik i Ringsted Outlet Center søger vi en studiemedarbejder. Du skal være med til at give vores kunder en god kundeoplevelse, og du får muligheden for at blive en del af et effektiv team, hvor hverdagen byder på nye udfordringer, masser af smil, glæde, god energi og ikke mindst en hyggelig og travl arbejdsdag

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver kunderådgivning og salg til vores kunder. Derudover skal der pakkes varer ud, fyldes varer på hylderne, prismærkning og afretning af varer, sådan at butikken altid fremstår præsentabel.


Vil du være med til at gøre en forskel for vores KitchenLivingDining kunder?


Vi forventer, at du:
•    har butikserfaring, kendskab til isenkram er en fordel
•    har passion for madlavning og indretning
•    er fleksibel ved eventuelle ekstra vagter
•    er smilende, imødekommende og serviceminded
•    har stor selvstændighed, gå-på-mod og ikke er bange for at tage fat
•    har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
•    behersker dansk i skrift og tale
•    kan identificere dig med butikkens kerneværdier ’innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement’

Vi tilbyder:
•    Ca. 11-12 timer pr. uge (i gennemsnit)
•    ansættelse med start fra uge 34, 2025
•    en hverdag, hvor du er omgivet af et team af gode kollegaer, og hvor tempoet er højt
•    løn efter kvalifikationer

Åbningstiderne i Kitchen Living Dining er mandag-søndag fra 10-19.    

Dine primære arbejdstider bliver fredag, lørdag og søndage i lige uger, samt 1 hverdag i hver uge fra 16-19. Det er vigtigt, at du er fleksibel omkring dine arbejdstimer. Der kan komme flere arbejdstimer under kollegaers ferieafholdelse og i spidsbelastningsperioder. Ved Open by Night kan lukketidspunktet være frem til kl. 23.


Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, Kitchen Living Dining butikken eller F&H, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte butikschef Mie Møller Rasmussen på mail mmra@fh-as.dk

Mails bliver besvaret i perioden 4. - 7. august 2025.
Til din information gennemføres der løbende samtaler efter den 8. august, og vi lukker rekrutteringen, når den rette medarbejder er fundet.

Ansøgningen skal indeholde CV og en kort motiveret beskrivelse (ansøgning) af din interesse for stillingen.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2025.



F&H Group A/S er Skandinaviens førende brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til faghandel, dagligvarehandel og B2C. Sortimentet på ca. 13.000 varer er fordelt på over 30 stærke brands – herunder egenejede Gense, Villa Collection, Södahl, Hoptimist, Rosti, Jacob Jensen og Zone Denmark. Det daglige arbejdsmiljø er travlt og spændende, hvor trends, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedkontor ligger i Danmark, og derudover er der salgs- og datterselskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, Bruxelles, New York og Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.


F&H Group A/S – Gl. Skivevej 70 – 8800 Viborg – tlf. 8928 1300 – www.fh-group.dk





Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Internationalt miljø
Støtter diversitet