Salgsassistent KLD, 30-37 timer, tidsbegrænset
F&H Group A/S
Salgsassistent KLD, 30-37 timer, tidsbegrænset
F&H Group A/S

Kitchen Living Dining i Ringsted Outlet Center

Kan du skabe resultater i et arbejdsmiljø, hvor der er travlhed, og hvor god kundeservice er omdrejningspunktet?
Har du samtidig en naturlig interesse for boliginteriør, hvor trends, livsstil og design går op i en højere enhed, så har du klart en fordel, - og er måske vores nye salgsassistent.     

Det er en stilling på 30-37 timer pr. uge i en tidsbegrænset periode.


I vores Kitchen Living Dining butik i Ringsted Outlet Center søger vi en salgsassistent, meget gerne butiksuddannet. Du skal være med til at give vores kunder en god kundeoplevelse, og du får muligheden for at blive en del af et effektivt team, hvor hverdagen byder på nye udfordringer, masser af smil, glæde, god energi og ikke mindst en hyggelig og travl arbejdsdag.


Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver kunderådgivning og salg til vores kunder. Derudover skal der pakkes varer ud, fyldes varer på hylderne, prismærkning og afretning af varer, sådan at butikken altid fremstår præsentabel. 

Vil du være med til at gøre en forskel for vores KitchenLivingDining kunder?


Vi forventer, at du: 
•    er smilende, imødekommende og serviceminded
•    har stor selvstændighed, gå-på-mod og ikke er bange for at tage fat
•    har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
•    har passion for madlavning og indretning
•    er fleksibel ved eventuelle ekstra vagter
•    behersker dansk i skrift og tale 
•    kan identificere dig med butikkens kerneværdier ’købmandskab, ordentlighed, innovation, kvalitet og ejerskab’

Hvis du er butiksuddannet og har kendskab til isenkram, vil det helt klart være en fordel.

Vi tilbyder:
•    30-37 timer pr. uge (i gennemsnit), tidsbegrænset til og med 31. december 2025, med mulighed for en forlængelse
•    ansættelse hurtigst muligt, senest pr. 1. oktober 2025 
•    en hverdag, hvor du er omgivet af et team af gode kollegaer, og hvor tempoet er højt
•    diverse attraktive personalegoder
•    løn efter kvalifikationer

Åbningstiderne i Kitchen Living Dining er mandag-søndag fra 10-19. Dine arbejdstimer bliver i dette tidsrum og der vil være weekendarbejde hver anden weekend. Det er vigtigt, at du er fleksibel omkring dine arbejdstimer. Timerne planlægges i et 16 ugers rullende vagtskema. Der kan komme ekstra arbejdstimer under kollegaers ferieafholdelse og i spidsbelastningsperioder. Ved Open by Night kan lukketidspunktet være frem til kl. 23.
Er du interesseret?


Hvis du vil høre mere om jobbet, Kitchen Living Dining butikken eller F&H Group, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte butikschef Mie Møller Rasmussen på mail mmra@fh-as.dk


Til din information gennemføres der løbende samtaler, og vi lukker rekrutteringen, når den rette medarbejder er fundet. Fremsend derfor din ansøgning/dit CV hurtigst muligt, og senest den 21. september 2025.

F&H Group A/S er Skandinaviens førende brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til faghandel, dagligvarehandel og B2C. Sortimentet på ca. 13.000 varer er fordelt på over 30 stærke brands – herunder egenejede Gense, Södahl, Hoptimist, Rosti, Jacob Jensen og Zone Denmark. Det daglige arbejdsmiljø er travlt og spændende, hvor trends, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedkontor ligger i Danmark, og derudover er der salgs- og datterselskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Bruxelles, New York og Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.


F&H Group A/S – Gl. Skivevej 70 – 8800 Viborg – tlf. 8928 1300 – www.fh-group.dk

Godt socialt miljø
Tæt på offentlig transport
Internationalt miljø
Støtter diversitet