Vil du lære, hvordan logistik og supply chain tænkes ind i udviklingen af nye produkter? Søger du en spændende praktikplads i foråret 2026, hvor du kan omsætte din viden til praksis? Så er en praktikplads hos F&H Group måske noget for dig.
Vi tilbyder
Et praktikophold i en international virksomhed med en stejl læringskurve. Du får ansvar og indflydelse fra dag ét, arbejder både selvstændigt og i teams, og får indsigt på tværs af koncernen.
Du lærer, hvordan emballage, karton og palletering påvirker værdikæden, og du deltager i konkrete projekter med synlige resultater.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt – med hensyn til dit studie. Omgangstonen er uformel med fokus på samarbejde og kollegaskab. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gode personaleforhold og en erkendtlighed.
Praktikant i Demand
Demand er en ny afdeling med 10 medarbejdere. Vi arbejder med varedata, forecast, servicegrader, omsætningshastigheder og logistikoptimering - herunder at styrke arbejdsgange, systemer og samarbejde på tværs af organisationen.
Dine opgaver bliver
• Bidrage til at sikre, at logistik tænkes ind tidligt i produktudviklingen
• Analysere og optimere transportkartoner ift. volumen, fyldningsgrad og beskyttelse
• Arbejde med palleteringsløsninger og optimere pladsudnyttelse til transport
• Samle og strukturere data om emballage og transport for at understøtte beslutninger
• Vurdere løsninger ift. både omkostninger og bæredygtighed
Kvalifikationer - Vi forestiller os, at du:
• Er i gang med en relevant uddannelse inden for logistik, supply chain, produktionsteknologi eller ingeniørfaget
• Interesserer dig for optimering, data og praktiske logistikløsninger
• Arbejder struktureret og analytisk – og er nysgerrig på, hvordan produktudvikling og logistik hænger sammen
Hvem er vi
F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for Kitchen Living Dining til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Gense, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Jacob Jensen og Zone Denmark.
Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trends, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Danmark, og derudover har vi selskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, New York samt i Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne ordentlighed, ejerskab, innovation, kvalitet og købmandskab.
Søg praktikstillingen
Tag springet ind i Demand. Brug 15 minutter på at udfylde og svare på vores digitale jobinterview.
Vi ser frem til at modtage dine svar og lære mere om dig. Ansøg hurtigst muligt og senest den 9. oktober 2025. Der afholdes løbende samtaler, og stillingsopslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.
Ved eventuelle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Demand Director Anni Terpager på ate@fh-as.dk