Marketing Project Manager – F&H Group, Viborg
Er du typen, der trives midt i krydsfeltet mellem strategi, struktur og kreativitet? Kan du holde overblikket, mens du jonglerer kampagner, deadlines og briefinger – og stadig har overskud til at smile? Så er du måske vores nye Marketing Project Manager i F&H Group.
Om rollen
Som Marketing Project Manager bliver du det koordinerende bindeled mellem vores brandansvarlige, kreative teams og samarbejdspartnere. Du sikrer, at marketingprojekter bliver eksekveret effektivt, rettidigt og med høj kvalitet – fra idé til levering. Du arbejder tæt sammen med vores CMO og får en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og overblik i alt fra kampagner til fotoshoots og produktlanceringer.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
● Styre og koordinere marketingprojekter for udvalgte brands
● Udarbejde briefinger, fotolister og produktionsplaner
● Holde styr på deadlines, ressourcer og leverandører
● Sikre fremdrift og kvalitet
● Indhente tilbud og koordinere grafiske leverancer
● Bidrage til procesoptimering og samarbejde på tværs af afdelinger
Hvad vi leder efter
Vi leder efter en kollega, der både kan tænke struktureret og agere hurtigt. Du er typen, der får ting til at ske – og som kan håndtere mange bolde i luften uden at tabe overblikket.
Vi forestiller os, at du har:
● Erfaring med projektledelse og marketingkoordinering
● Erfaring med systemer som WorkBook eller lignende
● Et naturligt øje for struktur, detaljer og deadlines
● Gode samarbejdsevner
Vi tilbyder
En hverdag i et af Nordeuropas største multi-brand houses, hvor tempoet er højt, humøret er godt, og ambitionsniveauet matcher vores brandportefølje. Du får:
● En central rolle med stor indflydelse på kampagne- og projektflow
● Tæt samarbejde med dygtige kolleger og ledere
● Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Praktisk
● Arbejdssted: Viborg
● Stillingsbetegnelse: Marketing Project Manager
● Reference: CMO
● Ansættelse: Fuld tid, funktionsløn
● Tiltrædelse hurtigst muligt
Er du interesseret
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte CMO Benjamin Kloster på telefon 2217 6815, eller mail benk@fh-as.dk
Til din information gennemføres der løbende samtaler, og vi lukker rekrutteringen, når den rette kollega er fundet.
Vi glæder os til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning, senest den 21. november 2025.
F&H Group A/S er Skandinaviens førende brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til faghandel, dagligvarehandel og B2C. Sortimentet på ca. 13.000 varer er fordelt på over 30 stærke brands – herunder egenejede Gense, Södahl, Hoptimist, Rosti, Jacob Jensen og Zone Denmark. Det daglige arbejdsmiljø er travlt og spændende, hvor trends, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedkontor ligger i Danmark, og derudover er der salgs- og datterselskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, Bruxelles, New York og Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.
F&H Group A/S – Gl. Skivevej 70 – 8800 Viborg – tlf. 8928 1300 – www.fh-group.dk