Business Controller til Finans
Vil du være med til at skabe økonomisk indsigt, der gør en reel forskel for forretningen?
Hos F&H Group søger vi en Business Controller, der brænder for analyser, økonomisk sparring og datadrevet beslutningsstøtte. Du får en central rolle i Finans og bliver en tæt samarbejdspartner for både CFO og funktions- og linjechefer på tværs af organisationen.
Her får du mulighed for at kombinere klassisk controlling med forretningsforståelse – i en rolle med høj grad af selvstændighed og tydeligt mandat.
Hvorfor F&H Group?
Hos F&H Group arbejder vi målrettet på at reducere kompleksitet og styrke eksekvering. Vi tror på frihed under ansvar, tydeligt ejerskab og proaktiv økonomistyring, hvor controlling er et aktivt ledelsesværktøj.
Du bliver en del af en ambitiøs finansfunktion i en virksomhed med stærke brands, høj faglighed og korte beslutningsveje.
Din rolle
Som Business Controller har du ansvar for at sikre solid økonomisk indsigt og understøtte forretningens beslutninger gennem analyser, budgetter, forecasts og løbende opfølgning.
Du refererer til CFO og arbejder tæt sammen med både Finans og forretningsområderne. Rollen kræver, at du kan omsætte tal til indsigt og kommunikere klart med ikke-finansielle interessenter.
• Udarbejdelse og gennemførelse af budget- og forecastprocesser i samarbejde med forretningsområderne
• Løbende opfølgning på økonomiske nøgletal og analyse af afvigelser
• Økonomisk sparring med funktions- og linjechefer
• Udarbejdelse af profitabilitetsanalyser på brand-, kunde- og segmentniveau
• Understøttelse af beslutningsgrundlag gennem ad hoc-analyser
• Bidrag til intern rapportering og sikring af høj datakvalitet
• Deltagelse i udvikling og optimering af processer og værktøjer
Vi forestiller os, at du:
• Har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau (fx cand.merc., cand.oecon., HD el.lign.)
• Har 2–6 års erfaring fra en lignende rolle, gerne fra en international virksomhed
• Har stærke analytiske evner og god forretningsforståelse
• Har solid erfaring med budget- og forecastprocesser
• Er rutineret bruger af ERP-systemer og Excel
• Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet i dine leverancer
• Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
• En central controllerrolle med stor synlighed og indflydelse
• Tæt samarbejde med CFO og ledelse på tværs af organisationen
• Mulighed for faglig og personlig udvikling i en ambitiøs finansfunktion
• En hverdag, hvor dine analyser faktisk bliver anvendt
• Attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring og frokostordning
Stillingen er på fuldtid med base på hovedkontoret i Viborg.
Klar til at tage første skridt?
Du søger stillingen ved at gennemføre første fase af vores rekrutteringsproces, som er et digitalt jobinterview (15–20 minutter).
Vi vil også meget gerne modtage dit CV som en del af processen. Vær opmærksom på, at CV uploades efter det digitale jobinterview, og at du derfor skal logge på igen, når interviewet er gennemført.
Ansøgningsfristen er den 26. februar 2026, men vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse sker hurtigst muligt efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Berg Folke, CFO Finance, på jbfo@fh-as.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om F&H
F&H Group A/S er Skandinaviens førende brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til faghandel, dagligvarehandel og B2C. Sortimentet på ca. 13.000 varer er fordelt på over 30 stærke brands – herunder egenejede Gense, Södahl, Hoptimist, Rosti, Lyngby Glas og Zone Denmark. Det daglige arbejdsmiljø er travlt og spændende, hvor trends, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedkontor ligger i Danmark, og derudover er der salgs- og datterselskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, Bruxelles, New York og Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.
F&H Group A/S – Gl. Skivevej 70 – 8800 Viborg – tlf. 8928 1300 – www.fh-group.dk